Til forsiden Udskriftsvenlig version af siden:
"Om PATHOS"
http://pathos.geus.net/om_pathos/index.html
Udskriftsdato: tirsdag 25. juli 2017 kl. 20:32
Sidst ændret: Lørdag 23. Juli, 2011
© GEUS pathos.geus.net


Om PATHOS

PATHOS – projektets hovedmål 

  
PATHOS-projektet undersøger om patogener og naturlige østrogener truer grundvand og rekreative vådområder

Rent drikkevand og rene rekreative vådområder er normen i Danmark, men undersøgelser har vist at patogener (bl.a. Cryptosporidium og Salmonella), samt østrogener udvaskes fra svinegylle i høje koncentrationer gennem intakt lerjord. Disse observationer har stor betydning for den generelle miljøpolitik, men er samtidigt også et særligt problem i forbindelse med overholdelsen af EU's vandrammedirektiv 

I dag bliver gylle oftest udbragt udem behandling eller efter en simpel mekanisk/kemisk separation, der omdanner gyllen til en våd fraktion og en tør fraktion der kan afbrændes.

I PATHOS vil gylle og det våde separationsprodukt blive undersøgt. Mekanismerne der styrer fordelingen og nedbrydningen af patogener og østrogener under opbevaringen og ved den efterfølgende tilsætning til den dyrkede jord vil blive undersøgt. Den potentielle forurening af grundvad og de rekreative vådområder vil blive undersøgt i dels laboratorie udvaskningseksperimenter og ved felt valideringer. I PATHOS projektet udvikles endvidere nye identifikations- og kvantificeringsteknikker.

PATHOS projektet vil være det første til at studere, hvordan gylleseparationsteknologierne påvirker de miljømæssige konsekvenser af gyllens indhold af forurenende stoffer (naturlige østrogener og aptogener). En sådan viden vil være meget værdifuld og det vil give brancherne indenfor dette område en konkurrencemæssig fordel og et forskningsbaseret fundament for ekspansion og fremtid eksport.

Projektet strækker sig over 4 år og er organiseret med kerneaktiviteter på GEUS (Københavns Universitet og Aarhus Universitet. Projektet koordineres af projektleder Carsten Suhr Jacobsen (forskningsprofessor ved GEUS og Københavns universitet (KU-LIFE)).
Projektlederen er ansvarlig for det Strategiske Forskningsråd, som udgøres af en styringskomité, der består af projektlederen, tre forskere fra projektet, som også indgår som WP ledere (Mette Lægdsmann, forsker ved Aarhus Universitet; Lars Stoumann jensen, professor ved Københavns Universitet og Bent Halling-Sørensen, professor ved Københavns Universitet), samt to personer som ikke direkte er en del af projektet, men som arbejder indenfor beslægtede områder: Bjørn Kaare Jensen (GEUS, vice-direktør) og Annemarie Zink (Dansk Landbrug).

Workpackage ledere og stedfortrædere:


Workpackage, WP

Ansvarlige WP ledere

Stedfortrædere

P1 

Bent Halling Sørensen, KU

Carsten Suhr Jacobsen, GEUS

WP 2

Lars Stougaard Jensen, KU-LIFE

Anders Dalsgaard, KU-LIFE

WP 3

Mette Lægdsmann, AU

Jeanne Kjær, GEUS


midtterm-evaluation-of-pathos-supplement.pdf